skip to Main Content

Du skal selv være ok, før du kan hjælpe andre

Verden omkring os er i forandring og har været det gennem det sidste år. At leve med konstante forandringer og begrænsninger i eget rum bliver en personlig udfordring, og det er helt forskelligt fra menneske til menneske, hvad der skal til for at tackle den. Dette blog-indlæg præsenterer dig for tre særlige udfordringer, som de fleste mærker i øjeblikket, og giver fif og råd til, hvordan du arbejder med dem.

Jeg føler, at jeg er gået i stå

Når der er mange ting, vi ikke må og ikke kan eller hele tiden skal passe på, bliver vores følelse af eget rum og frihed begrænset. Vi skal holde øje med sikkerhed hele tiden i form af afstand til andre, håndsprit m.m., hvilket betyder, at vi ikke bare afslappet kan være til i verden omkring os. Det giver anspændthed, bekymring og tanker. Den første reaktion vil være naturlig modstand, irritation og måske vrede, fordi vores kraft rejser sig og gør opmærksom på, at bestemmelsen over mit eget space er invaderet’.

Hvis vi under de stadige restriktioner ikke har en følelse af medbestemmelse, kan det resultere i, at vi gradvist bliver mere passive. I stedet for at være irriterede og vrede søger vi til løsninger, der passiviserer: vi søger til mobil, fjernsyn, film og computer. Kroppen bliver passiviseret af ydre årsager. Manglende mulighed for aktivitet, initiativ og handlekraft resulterer i depressive fornemmelser. Krop og psyke går ned i tempo og det, der starter som en ydre påvirkning, bliver nu en indre tilstand.

Med de kontinuerlige nedlukninger har mange af os oplevet, at vi bliver mere og mere passive, og nu da vi skal til at åbne vores samfund igen, bliver vi usikre på, om vi magter det. Den klare fornemmelse af handlekraft og at være et aktivt menneske med mål og mening skal genfindes.

Hvem er jeg?

En anden hovedfaktor, der har kendetegnet samfundet gennem det seneste år, er stadige forandringer, som ikke er set før. Når verden omkring os forandrer sig i hast, og vi selv er ’sat på stand by’, er der mange spørgsmål, som ikke bare stilles til forandringerne og beslutningstagerne men også til os selv.

For at mærke os selv, for at finde mening og mål i verden, spejler vi os på daglig basis i hinanden og i samfundet. Det har været meget vanskeligt i lang tid, og det sætter sine spor. En anderledes tilværelse skaber et andet jeg. Den verden, vi oplever, er anderledes, og den fortsætter med at være i forandring.

I virkeligheden kan du bruge det som en øjenåbner for; en gave til dig selv. Du er ikke en statisk størrelse, men et levende væsen i konstant forandring. Udfordringen er, at det ikke er den forståelse, vi har. De fleste af os er ikke vant til at tænke og agere sådan. Vi har et fast billede af, hvem vi er, og vi tager beslutninger, som om vores liv bevæger sig i én retning, indtil vi vælger at justere.

Denne forståelse skaber stress, uro og skred, når vores image ikke mere rummer det faktiske væsen, vi er. Og når verden forandrer sig uge efter uge, når vores image ikke mere svarer til det liv, vi lever, så er der noget dybt indefra, der kalder på ét af to: at komme tilbage til det der var  eller slippe det gamle og vokse som menneske.

Stress er et vilkår

Kontinuerlige forandringer kombineret med stor usikkerhed, ingen bagkant eller tidsbegrænsning er en naturlig stressfaktor. Vi er alle udsat for uvant stress, og har været det gennem en lang periode. Vi er alle forbundet gennem empati og spejling; vi mærker ’de andre’ lige så klart, som vi mærker os selv. Det betyder, at vi alle bærer vores egen og andres stress og uro,  hvilket er en byrde, vi alle kan og bør hjælpe hinanden med.

Stress kan give sig udtryk ved, at din krop og dit sind ikke kan finde dyb hvile; når du mærker, at din vejrtrækning er overfladisk, søvnen dårlig og dit humør svingende. Spørgsmålet er, hvad du kan gøre? Du kan gøre rigtig meget på flere planer. Og du skal tænke både krop og psyke, for begge dele har brug for motion. Gerne en kombination af pulsaktiverende og afspændende aktiviteter såsom at gå, løbe, dyrke fitness, meditation og yoga. Mange har ikke tålmodighed til at meditere, men man kan fint gå i naturen og meditere på samme tid. Det handler om dit nærvær.

De gode råd

  1. Kortlæg ’din stjernehimmel’: Hvad er dine stjernestunder, hvad elsker du i livet? Og hvad kan du – i det små – gøre, som lader dig smage denne fornemmelse igen? Find helt konkrete eksempler.
  2. Hvem er jeg? Lav din egen genåbningsplan! Brug noget tid til at overveje og brainstorme på, hvad du ønsker, dit liv skal indeholde, i takt med at samfundet og verden genåbnes. Hvad skal genåbnes i mit liv, og hvad skal slippes? Find nye udtryksmuligheder i livet, som du kan give dig selv, når planen kan iværksættes.
  3. Stress relief: Læg dig på ryggen med dine ben op ad en væg. Hænderne varmt og trygt hvilende på det nederste af din maveregion. Træk vejret, så du mærker bevægelsen også under dine hænder. Denne øvelse lader din krop falde til ro, vejrtrækningen lettes og væsken i din krop bevæger sig mod hjertet.

Af: Lene Alsbæk Nielsen, Psykoteraeut MPF, mentor og supervisor

Back To Top