skip to Main Content
Om Kamilla Christensen

Psykoterapeut & coach

Når vi står for at skulle træffe valg om at gå i terapi, er det ofte fordi, der er noget i vores liv, som vi ønsker, skal være anderledes. Det kan være en følelse af at være utilstrækkelig eller forkert, eller det kan handle om svære relationer, som vi mistrives i. Udspringet kan være drevet af tomhed eller opgivelse, som tynger eller eksistentielle problematikker om at mangle mening eller om at træffe svære valg.

Der er mange veje ind – og hvad end du kommer med, så kan du forvente, at jeg vil møde dig med åbenhed, nærvær og indlevelse. Min opgave er at hjælpe dig til mere klarhed og bevidsthed om din livssituation og problematikker samt at støtte dig til en dybere kontakt med de primære følelser og behov, som er drivkraften bag alt, hvad vi gør.

Lidt om mig

Jeg hedder Kamilla – privat er jeg kæreste, mor, bonusmor og i selskab af en blød cockerspaniel. Jeg er midt i livet og har bag mig masser af livserfaring, hvilket har givet mig et forankret og stærkt ståsted for at arbejde med mennesker og psykiske problemstillinger. Mine erfaringer er mange, og min intuition stærk, og det trækker jeg på, når jeg skal skabe tillid og åbenhed for at se dybere ind. Professionelt har jeg en bred erfaring med udviklingsarbejde, herunder organisatorisk udvikling, facilitering af teamsamarbejde, procesoptimering, coaching og psykoterapi. I dag ligger mit primære fokus på psykoterapi samt på at afvikle støtteforløb og samtaler med gymnasieelever, der er udfordret af psykiatriske diagnoser.

Terapeutisk tilgang

Min terapeutiske tilgang tager udgangspunkt i oplevelsesorienteret, emotionsfokuseret og eksistentialistisk terapi, som meget forsimplet fortalt handler om at komme tilstede med det, der er. Det vil sige at opleve, mærke, få et sprog for og danne sig mening over det tænkte, følte og sansede og derigennem få skabt klarhed og forståelse for, hvad der fx igangsætter og fastholder det symptomatiske niveau og de problematiske reaktioner – herved kan transformationen begynde.

Hvis du vil vide mere

Er du meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale på + 45 25 10 21 11, eller du kan læse mere på min hjemmeside: kamillachristensen.dk.

Back To Top