
Hypnoterapeut og tankefeltterapeut
Mit navn er Juri Christensen.
I 30 år har jeg været stærkt fascineret af menneskets sind, og hvad tanker, sproget og følelser gør ved os. Vores forestillinger og følelser har en enorm kraft og kan både være vores ven og vores værste fjende. Heldigvis er det muligt at gå i dialog med disse kræfter og opnå en positiv overenskomst med sindet, så vi skaber mulighed for at blive præget af frihed, nye gode vaner og sunde overbevisninger.
Jeg har en baggrund som clairvoyant og healer, men har i de sidste år fokuseret på hypnose og tankefeltterapi, der er metoder, som meget hurtigt kan få kroppen og sindet til at give slip de på vaner og tankemønstre, der gør os syge. HeartMath er en enestående simpel men stærk metode, jeg kan lære dig, så du selv kan vedligeholde og udbygge glæden i din krop og i dit liv.
Jeg er far til tre, hvor den ene fortsat bor hjemme.
Jeg er uddannet hypnoterapeut hos Jan Tegner Christensen, i tankefeltterapi hos Lars Mygind og i HeartMath hos HeartMath Institute. Jeg tilbyder også healing, se onepointreiki.dk.
Du er velkommen til at kontakte mig på telefon 42730309 eller via min hjemmeside therapeia.dk.