skip to Main Content
DORTHE PALKINN SIGFUSSON

Unge- og forældrecoach

Min vej ind i coachingens verden startede, da min egne børn og deres venner var teenagere, og jeg oplevede tæt på, hvor forvirrende en tid det kan være, og hvor magtesløse vi som forældre kan føle os, når det, vi plejer at gøre og sige, ikke virker mere. Dette igangsatte en ny udviklings- og uddannelsesvej for mig.

Mennesker og udvikling har altid været mit interesseområde, og det bærer min vej gennem livet også præg af. Jeg oplevede selv en stor krise i mit liv, da jeg i 2009 ødelagde mit knæ på ski, blev fejlopereret og skulle gennem mange reoperationer, som ændrede mit liv totalt. Heldigvis til det bedre, fordi jeg skulle tage mit liv op til revurdering. Det er også det, jeg oplever i min coaching i dag; at svære tider ofte er det, der udvikler os mest, hvis vi har modet til at tage ansvaret hjem og får den rigtige sparring.

Privat

Privat bor jeg i Lyngby, er gift med min skønne mand på 25. år, og har tre dejlige unge voksne børn. At bo så tæt på naturen er fantastisk for mig, og der går ikke en dag, hvor jeg ikke kommer forbi skov, sø eller strand med vores hund.

Uddannelse og kurser

Min baggrund er som nævnt mig alsidig. Oprindelig arbejdede jeg med uddannelse og ledelse i den finansielle sektor før min knæskade. Jeg har efterfølgende uddannet mig som kostvejleder, arbejdslystkonsulent, mindfulness instruktør uddannelse hos Mindfullife.dk, certificeret Ungecoach og Teacher trainer samt familiecoach hos Hverdagens Helte. Mine coachuddannelser har givet mig kompetencer inden for en-til-en coaching, men jeg underviser også unge i grupper, hvor temaer som selvværd, tankers kraft, grænser, masker og ro er på dagsordenen.

Jeg afholder også foredrag, kurser og workshops for forældre og fagfolk for de unge med fokus på at styrke relationen og højne trivslen hos de unge.

Jeg læser, undersøger, uddanner og udvikler mig løbende, både af interesse men også fordi udviklingen og fokus omkring de unge er i konstant bevægelse. Jeg bruger både kostvejledning, mindfulness og coaching i min tilgang, da jeg tror på, at det er helt essentielt at se på os som hele mennesker.

KONTAKT MIG

Du er meget velkommen til at kontakte mig uforpligtende på mobil 22914343 eller sende mig en mail på dorthe@hverdagenshelte.com, hvor du fortæller om det, du gerne vil have hjælp til. Så kan vi sammen finde ud af, om coaching er den rigtige vej for dig.

Se mere om, hvad jeg tilbyder på hverdagenshelte.com

Back To Top