
Ernæringsterapeut og sundhedscoach
Ernæringsterapi tager udgangspunkt i kostens helbredende effekt til at afhjælpe og/eller forebygge alt fra mindre gener og ubehag, til kroniske og autoimmune sygdomme og lidelser i krop og sind.
Udover at anvende viden om kosten og næringsstoffers rolle i funktionsregulering tages der også højde for aktivitetsniveau, søvnvaner, trivsel og psykosociale forhold i afbalancering af det hele menneske. Kosten er nemlig sjældent den eneste faktor til dysfunktion. Vores tanker, vaner og adfærd har ligeså stor betydning for vores sundhed og velvære.
Derfor bruger jeg coachingen sideløbende med ernæringsterapien til at finde ind til de områder, som netop giver mening for dig at sætte ind på, så du kan blive den bedste udgave af dig selv og få øget din livskvalitet.
Hvad vil du gerne opnå?
Da alle mennesker er forskellige, er det utroligt vigtigt for mig, at vi altid tager udgangspunkt i, hvad du gerne vil opnå, og hvad dine udfordringer er.
Hos mig kan du få hjælp til at:
- Få mere energi, overskud og glæde.
- Få implementeret en god og nærende kost.
- Få balanceret din spiseadfærd.
- Opnå større madglæde og madro.
- Opnå et vægttab eller vægtøgning.
- Skabe holdbare livsstilsændringer.
- Skabe nye gode vaner.
- Finde vejen til en mere aktiv hverdag og bevægelsesglæde.
Typisk er det problematikker som hovedpine, træthed, overfølsomheder, dårlig fordøjelse, Irritabel tyktarm (IBS), madlede, hudproblemer, dårligt blodtryk, stofskifte- og hormonubalance, som jeg hjælper mine klienter med at blive fri fra.
Sammen sørger vi for, at du kan opnå både større fysisk og mental sundhed.
Uddannelse
Jeg er uddannet Ernæringsterapeut ved CET – Center for ernæring og terapi gennem den 3-årige uddannelse i København. Derudover har jeg suppleret med kursus i coaching fra Sofia Manning ApS.
Om mig
Jeg har selv været igennem en længere sundhedsrejse, som startede da jeg fik konstateret for lavt stofskifte. I det øjeblik, blev jeg bevidst om, at jeg blev nød til at ændre nogen ting i min kost og min livsstil, for jeg havde det faktisk ikke særlig godt, og kort tid forinden havde jeg også fået konstateret Irritabel tyktarm (IBS). Så siden da har jeg arbejdet på at styrke min fordøjelse, få balanceret mit hormonsystem, finde en god og balanceret tilgang til kosten som har hjulpet mig ud af et besværet forhold til maden, givet mig meget mere livskvalitet og livsglæde.
Derfor har min kreativitet i køkkenet også udviklet sig i tidens løb, og jeg elsker at lave gode, nærende og farverige måltider, som jeg glædelig deler inspiration til. Jeg holder meget af at være aktiv og bruge tid i naturen, derfor løber jeg en del, går lange turer, bader og laver udendørs styrketræning og holdtræning i bl.a. Dyrehaven.
Jeg bor selv i Nærum, hvor jeg værdsætter at have den skønneste natur lige ude foran døren.
Ydelser i Lyngby Behandlerhus
Jeg tilbyder både enkelte sessioner og forløb med ernæringsterapi og sundhedscoaching.
Kontakt
Jeg tilbyder altid en gratis afklarende samtale, hvis du er i tvivl om, hvordan jeg kan hjælpe dig. Book samtalen her: dittefjeldsted.dk/gratissamtale
Ønsker du at komme i gang, kan du kontakte mig via. kontaktformularen: dittefjeldsted.dk/kontakt
Eller send en mail til mig: kontakt@dittefjeldsted.dk
Du kan læse mere på min hjemmeside www.dittefjeldsted.dk
Jeg glæder mig til at tage i mod dig her i Lyngby Behandlerhus!