Totum kropsterapeut (f. 1976)
Min mission som kropsterapeut er at hjælpe dig på vej til at leve det liv, du allerhelst vil.
Uanset hvad dit udgangspunkt og dine udfordringer er.
Ofte er første skridt at blive i stand til igen at mærke kroppen, trække vejret og have tillid til processen.
Jeg har arbejdet med mennesker i forskellige sammenhænge i ca. 25 år, bl.a., som pædagogisk medarbejder og socialrådgiver. Jeg har dyrket eliteidræt og yoga og har altid været fascineret af, hvordan det mentale, det kropslige og det følelsesmæssige påvirker hinanden gensidigt.
Det er til stadighed en drivkraft for mig at opleve kroppens og psykens selvhelbredende og transformerende kraft.
Det er fantastisk at opleve, hvilke forandringer der kan ske på briksen og ikke mindst imellem behandlingerne.
Jeg er mor til en søn på 4 år og bor i Lyngby, som har været min base de sidste 25 år, dog med afstikkere til bl.a. Nepal og Indien i forbindelse med frivilligt arbejde og yoga.
Da jeg blev gravid med min søn, startede en rejse ind i moderskabet og den feminine kraft. Jeg mærkede betydningen af nærhed og tryg tilknytning for det lille barn.
I kropsterapien har vi mulighed for at tage hånd, både om den vi er nu og af vores indre barn og de traumer, vi bærer med os.
Kropsterapi er velvære for krop og sjæl.
Det er også en behandlingsform, der er effektiv ved bl.a. stress, angst, hovedpine og migræne, muskelspændinger, (kroniske) smerter og overbelastningsskader.
Jeg giver pt. behandlinger både i Lyngby Behandlerhus (om søndagen) og hjemme.
Jeg er taknemmelig for at være en del af Lyngby Behandlerhus, hvor der er både hjerterum, højt til loftet og stor ekspertise inden for mange behandlingsformer.
Kontakt mig på tlf. 40506809 for en uforpligtende snak, hvis du vil vide mere om kropsterapi eller vil have afklaret, hvorvidt jeg kan hjælpe dig med dine fysiske og/eller følelsesmæssige udfordringer.
Du kan også sende en mail til christina_grondahl@yahoo.com eller kontakte mig via min Facebook eller instagram side Carry Your World dk. Du kan booke tider direkte via min online booking.