skip to Main Content
AGNES BARFOD

Narrativ familieterapeut og psykiatrisk sygeplejerske

Mit navn er Agnes Barfod. Jeg er uddannet Psykiatrisk Specialsygeplejerske med 30 års erfaring inden for Børne- Ungdoms- og Voksenpsykiatrien. Derudover er jeg uddannet Narrativ Familieterapeut fra DISPUK og har en Diplomuddannelse i supervision.  

Står du i en situation, hvor du har brug for at tale med et menneske med solid erfaring med almenmenneskelige problemstillinger? Måske har du ikke lyst til at gå til en psykolog, da du ikke mener, at dine udfordringer er alvorlige nok, men du har brug for at tale med et menneske, der tager dig alvorligt og hjælper dig videre i livet gennem samtaler i et trygt og fortroligt rum.

Jeg har et stort ønske om at bidrage med al min viden og erfaring, da jeg oplever, at familier ikke får den fornødne hjælp, når livet kræver ekstra opmærksomhed, omsorg og nye indsigter samt handlemuligheder.

Min egen lange livserfaring med ægtemand, børn, familie og karriere har jeg også med som fundament for vores samtaler.

Jeg tilbyder rådgivningssamtaler i forbindelse med: 

  • Psykiatriske problemstillinger
  • Familierådgivning
  • Børne- og ungesamtaler
  • Forældrerådgivning
  • Pårørendesamtaler
  • Parterapi
  • Supervision

Privat er jeg gift med Martin, har tre voksne piger og snart fire børnebørn. Jeg kan godt lide at vandre i de franske alper, tage på ødegård i Sverige, løbe, læse, gå til koncerter, og koble af i min køkkenhave, hvor jeg også har høns. Og selvfølgelig være sammen med min efterhånden store familie. 

Ring og få en uforpligtende samtale eller send en mail, så vi sammen kan afklare om det vil være meningsfuldt for dig at booke en tid hos mig.

Mobil: 41 43 44 47

Mail: agnesbarfodraadgivning@gmail.com 

Se mere på min hjemmeside: www.agnesbarfodraadgivning.dk 

Back To Top