skip to Main Content

Lyngby Behandlerhus er et professionelt samlingssted for selvstændige behandlere, der ønsker at være en del af et fagligt udfordrende og forpligtende fællesskab. Vores ønske er at kunne hjælpe flest mulige mennesker til at opnå en højere livskvalitet ved at afhjælpe gener samt give en personlig, nærværende og relevant behandling.

Vi arbejder ud fra principper om bæredygtighed i vores tilgang til de mennesker, der kommer i vores hus som klienter, de mennesker der arbejder i huset og vores drift af huset generelt.

Det betyder blandt andet for dig, at vi kun behandler så mange mennesker, at vi har overskud til at give den nødvendige empati, faglighed og indlevelse, for at du får en god oplevelse og bliver hjulpet godt videre i din proces. Vi ved, at helbredelse og balance er et produkt af utrolig mange aspekter af livet, og vi forsøger altid at se det hele menneske og give relevante input, uanset om behovet er rent fysisk, eller det har rod i andre aspekter af livet.

Vi ved også, at smukke og rolige omgivelser har en positiv effekt på menneskers velbefindende, og vi er derfor meget glade og stolte af vores hus, som er en velholdt og flot fuldmuret villa fra 1926 placeret tæt på Lyngby Sø og dens flotte natur.

Huset har tidligere været bolig, men har siden 1980’erne været anvendt som erhverv. I sommeren 2020 blev det omdannet til et sundt behandlerfællesskab til glæde og gavn for lokalområdet og de klienter og behandlere, der dagligt nyder at komme i Lyngby Behandlerhus.

Vi glæder os utrolig meget til også at byde dig indenfor.

Back To Top